Bistandsloven fra 1976 satte som handicappolitisk mål: “Et liv så nær det normale som muligt”. Amter og kommuner skulle yde hjælpen til mennesker med handicap, så de kunne få næsten samme muligheder for at udfolde sig arbejdsmæssigt og fritidsmæssigt og venskabsmæssigt som andre. Man nedlagde de store centralinstitutioner og gav hjælpen i eget hjem og på egen arbejdsplads.
Debatindlæg 7.9.2021, Viggo Jonasen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, formand for Teknisk Udvalg.
Er det danske samfund blevet fattigere siden 1976? Nej. Giver vi i 2021 mennesker med handicap “et liv så nær det normale som muligt”? Nej!
Finn Zachariassen beretter i Stiften 4. september om udviklingen i den multihandicappede datters liv igennem 52 år – og især om udviklingen siden 1998, hvor Majbritt som 26-årig flyttede til bostedet Skovlund: “.. under amternes håndtering af området var der højere faglighed, mere omsorg, og generelt bedre tid til … at give Majbritt et liv med indhold”. Men “efter at Aarhus Kommune overtog bostederne .. begyndte byrådspolitikerne at spare”.
Vi hører borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Kristian Würtz tale om de mange penge, som Aarhus Kommune bruger på hjælpen til de handicappede. Vi hører især om, hvor mange penge der mangler i regnearket. De to mener, at det er samfundets skyld: “Det er en bred samfundsopgave at genoprette socialområdet”.
Har nogen hørt de to tale om, hvor godt et liv byrådet sørger for, at vore bostedsbeboere har? Eller: Hvor godt et liv vore plejehjemsbeboere har? Nej, vel?
Aarhus Byråd bevilger et stort beløb og mange arbejdstimer til at tage sig af mennesker med handicap. Budget for 2021 er på 880 millioner kroner. Efter første halvår 2021 forventer rådmanden, at årets resultat blive 922 millioner kroner, altså 42 millioner kroner mere. Hvorfor 42 millioner kroner ekstra? Det er nok “brandslukningsindsatser”: De 880 millioner kroner er så lidt, at bostedernes standard er så lav, at dagligdagen ikke kan hænge sammen, selv om medarbejderne slider sig selv ned. Alligevel forsømmer de ofte beboernes elementære behov.
I juni ville borgmester og rådmand bevilge fem millioner kroner ekstra for at afhjælpe manglerne i handicappolitikken. De nævnte ikke noget om merforbruget. Havde de ikke overblik over problemernes størrelse? Eller skjulte de fakta for byråd og offentlighed? Troede de selv, at fem millioner kroner ville være nok?
Så sent som på byrådsmødet 18. august afviste borgmester og rådmand forslag om, at “Rådmanden … med baggrund i en realistisk faglig vurdering klarlægger, hvor stort et beløb der er behov for ekstra i budget året 2021 til at skaffe kompetent fagligt personale, der kan løfte opgaven på bostederne for de mest sårbare voksne mennesker med handicap”. Da blev det ikke med et ord nævnt, at rådmanden forventede et stort merforbrug i 2021.
Borgmesteren siger til Stiften, at en merbevilling på 30 millioner kroner i 2022 skal “styrke handicapområdet”, men at de 30 millioner kroner “kun vil være nok til at opretholde det samme serviceniveau som i dag” – et serviceniveau, som er så ringe, at Socialtilsyn Midt har udtalt alvorlig kritik af forholdene.
Bundsgaard synes at have glemt sin egen “Den Sociale Bæredygtighedsplan”, som beskriver, at der i 2022 mangler ikke 30 millioner kroner, men 46 millioner kroner for at opretholde det ringe serviceniveau. Hvem sagde “styrkelse”?
For byrødderne er det ikke betryggende, at 2022-budgetoplægget ikke afspejler problemernes størrelse, og at det ikke indeholder noget om, hvor mange flere penge og arbejdstimer, der er fornødne, for at give vore bostedsbeboere en tilværelse “så nær det normale som muligt”. Budgetlægningen skal se fire år frem.
Der er et endog meget stort behov for en budgetaftale om, at niveaet for Aarhus Kommunes velfærdsindsatser – handicapområdet, plejeområdet, skoleområdet – løftes over de næste fire år. Begyndende med 2022.
Det skal selvfølgelig finansieres. Aarhus har Jyllands næstlaveste skatteprocent. Det er ikke noget at prale af, når vi samtidig har lavt serviceniveau, nedslidte bygninger, stort personalegennemtræk grundet for højt arbejdspres.
Venstres Gert Bjerregaard udtaler, at et løft af handicapområdet skal finansieres ved, at vi får ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Enhedslisten mener, at skattestigning og mindre-udgifter til Marselistunnel m.v. er en sikrere finansiering – og jo altså: Ikke kun til handicapområdet.
