Et af Aarhus Byråds aktuelle højstemte slogans er: Borgerinddragelse. Fællesråd og brugerorganisationer, skal være vigtige i kommunens beslutninger og daglige drift. Hvor mange af de forslag og bemærkninger, som borgerne kommer med, når byggematadorernes projekter skal virkeliggøres, sætter sig tydelige spor i byrådets konkrete byplanbeslutninger?
Debatindlæg 31.8.2021, Viggo Jonasen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, formand for teknisk udvalg
Prøv at gå til byrådsmøde på onsdag, 1. september. Der er to store høj- og tæt-byggerier på dagsordenen: Områderne mellem Tretommervej – Vestre Strandallé – Agerbæksvej og mellem Agerbæksvej og Grenåvej i Risskov. Lokalplan 1125 og 1130. Samt ikke mindst: Kommuneplantilæg 69 og 74.
I 2017 vedtog Aarhus Byråd en kommuneplan. I den står, at der i områderne højst må bygges tre etager. Folk har købt hus i området i tillid til kommuneplanens højde- og tæthedsbestemmelser.
Nu vil rådmanden og hans støtteparti med borgmesteren i spidsen blæse på kommuneplan 2017: Man vil tillade seks etager plus nogle lidt lavere blok-byggerier. Højt, tæt, med store skyggevirkninger for naboerne og med trafikafvikling på den smalle Agerbæksvej, som vil få karakter af en skakt – godt nok med nogle træer i rabatten.
Byggematadorerne forventer, at mange mennesker vil bo i boligerne. Kommunen stiller udbygning af Risskov Skole i udsigt. Så ryger det sidste frimærke af skolens fodboldbane.
I kommuneplan 2017 har byrådet skrevet, at der skal ske helhedsplanlægninng af større områder forud for lokalplanlægning med byggemulighed. Og at byliv skal sættes forud for byrum og byrum forud for byggeri.
I det gamle Vejlby-Risskov-område har byrådet tilladt 29 byggeprojekter med plads til godt 20.000 indbyggere – som supplement til de 20.000, som bor der i forvejen. Helhedsplan? Næh. Skole- og idrætsfaciliteter til alle de nye? Næh. Vejlby Skole blev nedrevet. Og alle ledige arealer, inklusive skolens, er udlagt til boligbebyggelse. Når så kulturrådmanden kommer med lidt bevillinger til anlæg af idrætsfaciliteter, er der ikke mange kvadratmeter at lægge dem på.
Når man som jeg har været med til at igangsætte kommuneplanlægningen efter planloven i 1977 (dengang byrådsmedlem for Venstresocialisterne) og siden undervise i planlægning, ligner det planlægning med hovedet under armen.
Problemstillingen fremstod klart på borgermødet på Risskov Gymnasium 19. august, hvor 350 indbyggere var mødt frem. Borgmesterens og de øvrige partirepræsentanters tale derom var helt ulden.
Den enkelte byggematador kan selvfølgelig ikke klandres for planlægningsmiséren. Han prøver bare at få kommunen til at tillade byggeri af flest mulige kvadratmeter, som kan udlejes/sælges med fortjeneste. Det tillader kommunen, ved rådmand Simsek og borgmester Bundsgaard, så – og når de har sagt god for det enkelte store projekt, hvor meget vil Venstre og socialdemokraterne så lytte til borgernes krav om overholdelse af kommuneplanens rammebestemmelser? Nej vel? Så meget for den borgerinddragelse.
Det ene af de to projekter har i høringsperioden fået skåret en enkelt etage af et af de højeste huse. Borgerindflydelsen andrager måske fem-seks procent. Bygherrens indflydelse andrager så 94-95 procent.
I Vejlby-Risskov har vi eksempler på højt og tæt byggeri – Veriparken. Med lys og luft imellem blokkene og afstand til Grenåvej. Det kan gøres. Det bliver ikke gjort på onsdag!
