I den seneste tid har op mod en fjerdedel af alle unge følt sig ensomme, og unge er nu den aldersgruppe, der føler sig allermest alene. Det er et alvorligt problem, der må få os til at tænke og tale mere om, hvordan vi kan styrke fællesskaberne i vores hverdag. Her er kulturen en vigtig faktor, men det kræver, at vi tænker mental sundhed ind i kulturpolitikken.
Debatindlæg, Laura Bryhl, spidskandidat for Enhedslisten i Aarhus til kommunalvalget 2021.
Mange af landets unge har i den seneste tid siddet alene derhjemme på værelserne og haft online undervisning og har ikke haft mulighed for at mødes og dyrke kulturliv og fritidsinteresser.
Det ser vi også i Aarhus, hvor en stor del af den gruppe er tilflyttere, der er flyttet hjemmefra for første gang og er kommet til Aarhus for at studere eller arbejde. Her har nedlukningen været en stor hindring for at skabe de netværk og venskaber, der er nødvendige i alle menneskers liv.
Ensomhed blandt unge skal bekæmpes, og her kan kulturlivet hjælpe os. For det er et af de steder, hvor vi som samfund og kommune har mulighed for at skabe bedre rammer for, at unge kan indgå i meningsfulde fællesskaber med hinanden. Men under nedlukningen har kulturlivet stået stille, og mange steder er pressede økonomisk, når vi lige så stille åbner op igen. Derfor er det rigtig godt, at der i Aarhus Kommunes kulturpolitik for 2021-2024 er ekstra fokus på at “genstarte kulturlivet i Aarhus”.
Planen for de næste års kulturpolitik har mange gode initiativer, men der er også plads til noget andet og mere. Flere af tiltagene handler om events, koncerter og store produktioner, der med stor sandsynlighed bliver gode og succesfulde, men som også bærer præg af at se brugeren som publikum frem for aktiv deltager.
De store teatre og musikscener er vigtige, men kultur er også fællesspisning, læseklubber og fodbold. Derfor er der brug for at arbejde med et bredere kulturbegreb i Aarhus, hvor det ikke kun handler om billetsalg og talentudvikling, men hvor der også er plads til små kreative værksteder, idrætsfællesskaber og øvelokaler til det lokale skoleband.
Derfor skal vi i højere grad prioritere steder som Ungdomskulturhuset, Godsbanens åbne værksteder, beboerhuse, lokale kultur- og forsamlingshuse og idrætsforeninger. Det er eksempler på steder, hvor kulturlivet allerede har været med til at skabe meningsfulde og kreative fællesskaber for unge.
Fælles for dem er, at de har deltagerne i fokus som aktive medskabere og ikke kun som publikum. Det er der brug for meget mere af i Aarhus. For når vi skaber noget sammen, danner vi fællesskaber.
Hvis vi tænker lidt anderledes om kulturen og vægter deltagerfællesskabet højere, kan kulturlivet blive rigtig vigtigt i kampen mod ensomhed blandt unge. Så når vi tænker videre over, hvordan vi genstarter kulturlivet, hvad vi vil finansiere, og hvilke værdier vi gør det ud fra, så håber jeg, at unges mentale helbred får lov at fylde mere i diskussionen.
