Vi har for nylig fejret 1. maj. Og når vi synger sangene om fællesskab og solidaritet, mærker jeg styrken i at stå sammen. Og det er rart. For i det daglige står man meget alene
Debatindlæg, 10.5.2021, Katrine Vinther Nielsen, kandidat til Aarhus Byråd for Enhedslisten
Jeg er folkeskolelærer, men jeg kunne også være pædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsmedarbejder, dagplejemor, sundhedsplejerske, sekretær eller … Vi er nemlig alle offentligt ansatte. Fælles for os alle er et stort ønske om at gøre en forskel.
Jeg er lærer for en 9. klasse, og mit største ønske er, at mine elever klarer sig godt både til prøven, så de kan komme videre og få sig en uddannelse, og i livet. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, så de har et godt børneliv og vil få et godt voksenliv.
Men min arbejdstid rækker ikke til den nødvendige indsats. Alligevel tager jeg mig tiden til det. Og jeg ved, at det ikke kun er mig, der gør det. Mine kollegaer på lærerværelset gør nøjagtig det samme.
Rapporter fra flere omsorgsfag viser, hvordan sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter udsætter sig selv for hårde og langvarige psykiske og fysiske belastninger af hensyn til patienter og børn, fordi de arbejder ulønnet i deres fritid for at sikre den tilstrækkelige omsorg.
Og her er vi helt alene. For vi står alene med udfordringen, at der ikke er tid og ressourcer nok til at gøre vores arbejde godt nok. Vi forsøger at løse de strukturelle problemer alene. Vi udfører skyggearbejde.
Skyggearbejde er, når medarbejdere bevidst hemmeligholder det arbejde, de udfører. Men som de føler, at de bliver NØDT til at gøre, simpelthen for at kunne arbejde med afsæt i deres fag, professionelle dømmekraft og ønsket om at gøre en forskel og give kvalitet.
Skyggearbejde kan for eksempel være at give en patient flere behandlingstider, end “pakken” indeholder. At bruge længere tid på den enkelte samtale, end der reelt er afsat. Eller i enkelte tilfælde at bruge fritid på at gå med borgeren til et vigtigt møde … vel at mærke uden at fortælle kollegaerne eller chefen om det.
Skyggearbejde giver medarbejdere mulighed for at generobre noget af den indflydelse, de oplever nedprioriteret af målstyringen, behandlingspakkerne, eller hvad der nu måtte være af styringsregimer: Når de oplever, at rammerne ikke giver dem mulighed for at lave deres arbejde godt nok, når de bliver bedt om at skrue ned for ambitionsniveauet – ja, lave mindre, end de synes er nødvendigt for at hjælpe en borger, og når deres tid bliver brugt til “forkerte” opgaver. Meningsløs dokumentation og fluffy koncepter stjæler således også vores tid og udhuler vores faglighed.
Vi skyggearbejder for at generobre indflydelsen, for at hjælpe andre og for at bevare arbejdets meningsfuldhed. Men det dur ikke!
For at vi ikke bliver omsorgstrætte eller nedslidte, skal skyggearbejdet frem i lyset. Det kommer det kun, hvis vi står sammen og åbent taler om det. De individualiserede løsninger skal væk og solidariteten styrkes, så vi kollektivt kan sige fra overfor dårlige arbejdsvilkår. Desværre viser undersøgelser, at offentligt ansatte ikke tør ytre kritik, fordi der i konkurrencestatens navn kun må fortælles de gode historier.
Derfor vil jeg, som byrådskandidat, arbejde for, at kritik er velkommen, for kun på den måde kan vi skabe værdig velfærd og en demokratisk debat. Der skal være ordentlige arbejdsforhold for alle, der arbejder i og for Aarhus Kommune.
