Den mentale sundhed er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO under pres og vurderes at ville udvikle sig til et af de store folkesundhedsproblemer. En udvikling, som ikke mindst rammer vore unge i aldersgruppen 18-24 år.
Debatindlæg, 22.3.2021 Else Kayser, medlem af regionsrådet i Region Midtjylland for Enhedslisten, og Peter Møller Andersen, speciallæge i psykiatri og medlem af regionsrådet i Region Midtjylland for Socialdemokratiet
Vi oplever, hvordan unge konstant bliver udfordret på den mentale sundhed bl.a. pga. de høje krav, samfundet stiller til de unge, og især i disse coronatider, hvor ungdomskulturen har svære vilkår for at udfolde sig.
Derfor er det godt, hver gang der tilføres området ressourcer, da en hurtig og relevant psykologbehandling kan forhindre, at stress og belastning bliver til en alvorlig sindslidelse, der desværre kan medføre livsvarige ar på sjæl og krop.
Området råber på forebyggelse og på et tæt samspil mellem region og kommuner og vores uddannelsesinstitutioner. At man i fællesskab spotter sårbare unge med risiko for at udvikle psykisk sygdom og gør det let og tilgængeligt for unge at søge hjælp.
Et samlet regionsråd, Region Midt, besluttede 24. februar 2021 at støtte finansieringen af 10 nye ydernumre for psykologer på tværs af regionen til især at varetage behandlingen af angst, moderat depression og stress for 18-24 årige.
Denne beslutning vil meget forståeligt blive hilst velkommen af mange, ikke mindst de unge, som har stået på venteliste til at kunne modtage psykologhjælp.
Tilbage står dog nogle overvejelser, om det nu er den bedste løsning. Vil det give det fornødne løft til området og til den sammenhængende forebyggende indsats? Kunne midlerne måske være brugt bedre ved at have styrket regionens psykiatriske afdelingers ambulatorier, så de unge kunne blive behandlet her i et fagligt fællesskab mellem psykologer, psykiatere, terapeuter og sundhedspersonale?
Kunne en model have været, at behandlingen i stedet kunne være udlagt decentralt som et tilbud i sundhedshusene, som en del af de nære og sammenhægende sundhedstilbud og med en tilgængelighed?
Vi ser, hvordan sundhedshuse i dag skyder op i flere og flere kommuner i vores region. Sundhedshuse, som vil udvikle sig til en vigtig del af de nære sundhedstilbud, men hvor organiseringen og graden af, hvor meget man er forpligtet til i matrikelfællesskabet, vil være meget forskellig fra sundhedshus til sundhedshus.
Praktiserende speciallæger og psykologer er private klinikker med overenskomst med det offentlige, og man honoreres efter ydelser, men uden koordineret sammenhæng til det øvrige social- og sundhedsvæsen. Der er ikke uddannelsesforpligtelser i særlig grad eller forpligtelser til at indgå i et samarbejde eller fællesskab med andre sundhedsprofessionelle, og den retning styrkes, når regionerne opretter nye ydernumre i stedet for at udbygge ambulatorier og sundhedshuse.
Det er overvejelser, som må indgå i fremtidige drøftelser og beslutningen om, hvordan vi styrker den fremtidig forebyggelse og mentale sundhedsfaglige indsats.
