Klimarådet har dumpet regeringens plan for at nå i mål med at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.
Debatindlæg, 12.3.2021, Laura Bryhl, Katrine Vinther Nielsen og Thure Hastrup, kandidater til Aarhus Byråd for Enhedslisten i Aarhus
Regeringen vil løse problemet med den såkaldte hockeystavsmodel, hvor størstedelen af reduktionen skal ske ved at satse på uudviklede og usikre teknologier, der efter sigende skulle spare en masse CO2 i sidste øjeblik, mens reduktionen står mere eller mindre stille indtil da. Det er en usikker løsning.
I den anledning giver det god mening at tage et kig på den klimastrategi, der snart skal vedtages i Aarhus Kommune, for her har vi også en målsætning: Vi skal være CO2-neutrale i 2030, men lige nu ser det ikke ud til, at vi når det, fordi målsætningerne er for uambitiøse og nedskæring i CO2-udslip sker for sent.
Det er en kompleks og kolossal opgave at nå til en CO2-fri energiforsyning, men det skal ikke stå i vejen for handling. Mange af løsningerne er allerede kendt viden, og vi skal arbejde for, at Aarhus Kommune for alvor kommer i gang med at bruge denne viden: Vi skal først og fremmest nedbringe energiforbruget og erstatte afbrænding af biomasse og fossile brændstoffer med mange andre forsyningskilder, bl.a. sol og vind. Kollektive solcelleanlæg og flere vindmøller i hele Aarhus er løsningen.
I Aarhus stammer ca. 50 procent af CO2-udledningen fra transportsektoren. Med den nuværende klimaplan vil forureningen fra transporten kun blive reduceret med en tredjedel frem til 2030, og det er ikke nok. Derfor skal vi arbejde for, at transportsektoren udvikles til minimal udledning. Det skal ske ved at styrke den fossilfrie transport, den kollektive trafik og cykeltrafikken.
30 procent af de danske CO2-udledninger knytter sig til opførelse og drift af bygninger. Desværre opstiller Aarhus’ klimastrategi og klimahandlingsplan ikke tilstrækkeligt konkrete mål for reduktion af CO2 fra byggeri og anlæg. Enhedslisten mener derfor, at en strategi for bæredygtigt og klimavenligt byggeri med en CO2-grænse for maksimal udledning pr. kvadratmeter nybyggeri skal starte fra 2023.
Kommunen skal gå forrest i energieffektivisering af dens ejendomme, så varme og elforbrug reduceres så meget som muligt, og indeklimaet forbedres. Kommunernes grønne investeringer skal undtages anlægsloftet, der lige nu sætter en grænse for kommunens investering i den grønne omstilling.
Aarhus Kommune har store muligheder for at påvirke omverdenen og understøtte den grønne omstilling gennem en fokuseret og konsekvent indsats i indkøb og udbud. Der skal stilles meget større klimakrav til leverandørerne. Endvidere bør potentialet for cirkulær økonomi, hvor den enes affald bliver den andens råvare, prioriteres i langt højere grad i klimastrategien.
En af Klimarådets anbefalinger går på udtagning og vådlægning af lavbundsjorder, der ville kunne bidrage væsentligt til at reducere udledningen. For selvom lavbundsjorder kun fylder syv procent af Danmarks dyrkede landbrugsjord, står dyrkningen af dem for 50 procent af landbrugsarealets udledning. Ifølge Klimarådet vil vådlægningen også bidrage til at løse problemerne med kvælstofforurening af vandløb og kystnære områder.
Det er altså et meget effektivt redskab i klimakampen, som vi også skal benytte os af i Aarhus Kommune. Noget af den store andel af landbrugsjord kunne etableres til offentlige skove til gavn for både klima og folkesundheden, og det ville sikre grundvandet betydeligt.
Vi skal således turde træffe de vigtige beslutninger. De vigtigste redskaber i klimakampen er den politiske vilje, ansvar og handling. Aarhus Kommune skal bane vejen og vise, at socialt retfærdig grøn omstilling er mulig.
Omstillingen haster, og Enhedslisten vil arbejde for, at ord følges af handling. Forudsætningen for realiseringen af en ambitiøs klimapolitik er, at vi tager klimakrisen alvorligt.
