Jeg blev kontaktet af Kristelig Dagblad og spurgt, om jeg var interesseret i, at der kom kønsneutrale lyskryds i Aarhus, hvortil jeg svarede, at det ville jeg drøfte med Udvalget for mangfoldighed og ligestilling. Det blev til en forside i Kristeligt Dagblad den 5. marts med overskriften; ”Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere danske byer”. Siden har der været ca. 180 artikler og indlæg om emnet i de danske medier.
Pressemeddelelse, 15.3.2019, Lone Norlander, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten og forperson for Udvalget for mangfoldighed og ligestilling.
Når jeg får en henvendelse om et forslag som vedrører en minoritetsgruppe i samfundet, så spiller jeg ikke klog på andres vegne. Derfor ønskede jeg at drøfte forslaget om kønsneutrale lyskryds med Udvalget for mangfoldighed og ligestilling, som jeg er forperson for. Netop fordi der i udvalget sidder personer fra bysamfundet, som ved langt mere om det konkrete emne, end jeg selv gør.
Det tog ikke mange sekunder på udvalgsmødet i går (red. 14.3) at konkludere, at udvalget er helt enig med mig i, at vi ikke skal arbejde på at få kønsneutrale lyskryds i Aarhus. Der er langt vigtigere ting, vi skal arbejde på.
Det her handler ikke om identitetspolitik og gøren grin med krænkelser (som så mange desværre har travlt med), det handler om ensomhed, sundhed og trivsel. Flere undersøgelser viser, at LGBT+personer[1] (og særligt transpersoner eller non-binære personer) i forhold til den øvrige del af befolkningen har en dårligere fysisk og psykisk sundhed, øget risiko for selvmord, færre sociale relationer og oplever diskrimination på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Det er et stort problem for denne gruppe af borgere og samtidig også et stort samfundsproblem – som ikke bliver bedre ved at lave kønsneutrale lyskryds.
For at finde ud af, hvad der konkret skal til for at øge sundhed, diskrimination og ensomhed blandt LGBT+personer i Aarhus, har udvalget fået Epinion til at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen. Ingen af de 531 personer, der har besvaret spørgeskemaet, nævner lyskryds. I stedet efterspørger de langt mere fundamentale ting.
De efterspørger flere sociale arrangementer og samlingssteder for LGBT+personer (også uden alkohol), rådgivning og sundhedstilbud til LGBT+personer og information og oplysning til henholdsvis børn og unge, sundhedspersonale og andre ansatte i kommunen, som har kontakt med borgere. Alt dette vil mange personer meget gerne have samlet i et LGBT+hus. Et hus som Udvalget for mangfoldighed og ligestilling i samarbejde med støtteforeningen til LGBT+hus og AIDS-Fondet det sidste år har forsøgt at skabe finansiering til. Lad os håbe det snart lykkes!
Byrådet bør ved næste budgetforlig afsætte midler til et LGBT+hus. Samtidig bør det være en del af Aarhus Kommunes nye sundhedspolitik, at de ansatte i kommunen er klædt på til at møde LGBT+personer med fordomsfrihed, og at de har den relevante viden om sundhedsudfordringerne blandt gruppen.
Medierne har lykkes med at skabe stor mediebevågenhed og debat om lyskryds, uden at der var nogen politikere i Danmark, som havde foreslået det – for det havde Kristeligt Dagblad nemlig selv (læs. DR, Detektor 14.3.19). Lad os håbe på, at medierne denne gang lykkes med at skabe fokus og debat om det som er vigtigt, og ikke bare det som skaber høje læsertal.
I forbindelse med Priden holder Udvalget for mangfoldighed og ligestilling den 20. maj kl. 17 på Rådhuset et offentligt og gratis debatarrangement om, hvordan vi kan gøre Aarhus til en god by for LGBT+personer. Her her vil vi også offentliggøre LGBT+undersøgelsen. Vi håber at se mange af jer.
[1] LGBT+ er en engelsk forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Plusset er tilføjet for at tydeliggøre, at disse betegnelser ikke er fyldestgørende, og at der er flere og andre kønsidentiteter og seksualiteter, end de der er repræsenteret her.
DR Detektor om kønsneutrale trafiklys
