Millioner til Enhedslistens mærkesager

Enhedslisten får nu en lang række af vores mærkesager gennemført, idet der bliver afsat millioner af kroner til dem i budgettet for Århus Kommune. Det er sket i årets budgetforhandlinger på rådhuset, og det er til gavn for rigtigt mange århusianere og vil skabe mere lighed og større fællesskab i byen.

Enhedslisten har stillet følgende forslag, som vi nu har fået gennemført og afsat penge til:

  • 2 mio. kr. til 225 timers småjob
  • 4 mio. kr. til almene boliger
  • 4,85 mio. kr. til unge hjemløse
  • 1,65 mio. kr. til ligestilling
  • 450.000 kr. til Kvindemuseets pop-up udstilling
  • 700.000 kr. til Ungdomskulturhuset
  • 200.000 kr. til Foreningernes Hus i Gellerup

Disse forslag har Enhedslisten stillet til budgetforhandlingerne, og de bliver nu gennemført. Delaftalen gælder 14,5 mio kr. om året og er indgået af de partier, der sidste år lavede budgetforlig: EL, S, SF og R.

“Jeg er stolt over og meget glad for, at vi får så mange af vores mærkesager igennem til gavn og glæde for hele byen. Alle vores forslag, som nu bliver gennemført, er med til at skabe større lighed og få flere med i fællesskabet,” siger Maria Sloth, Enhedslistens budgetordfører.

Som et led i aftalen gives der penge til: Sabaah, rådgivning for LGBT+ personer med anden etnisk baggrund. Århus Pride og Normstormerne. Muhabet, værested med fokus på traumatiserede flygtninge. Kvindehuset i Viby. Verdensbad i Gellerup. GENLYD i foreningslivet, til forebyggelse af ensomhed. Styrkelse af specialundervisning i folkeskolen.

 

Læs delaftalen her (pdf)

Økonomioversigt over deltaftalen (pdf)