Vi kan ikke stå inde for den måde at føre politik på, som vi ser forliget som udtryk for. Et skuespil, hvor man hellere vil male regeringen op til at være de slemme skurke, end at skabe egentlige forbedringer for befolkningen. Vi hverken kan eller vil være med til store million-besparelser, når de slet ikke er nødvendige.
Budgettale 2. behandling i Aarhus Byråd 7.10.2015, Maria Sloth, byrådsmedlem
Det er det mest sortsynede budget, man kan forestille sig. Forligsparterne ved godt, at der kommer penge tilbage fra regeringens omprioriteringsbidrag. Alligevel har de planlagt store besparelser de kommende år. Det står i strid med hvordan andre store socialdemokratisk ledede kommuner har planlagt og med de udmeldinger KL har været ude med om omprioriteringsbidraget. KL har været meget tydelige omkring at de kun har bundet sig til aftalen for 2016, og kommuner som Aarhus normalt sammenligner sig selv med har forudsat, at hele eller store dele af beløbet, der skal spares i 2017 og -18, kommer retur igen.
Og vi kan sådan set godt forstå lysten til at budgettere med at omprioriteringsbidraget er ren udgift. Hvis altså det hele bare var et poliltisk spil og noget, vi leger. Det er da klart rarere at få det til at se ud som om regeringen er nogen skurke, mens forligsparterne bare har gjort, hvad de kunne. Men det er ikke et spil det her. Det er rigtige menneskers liv og hverdag.
I stedet for at sende et signal til befolkningen om at regeringen er the bad guys. Så havde vi hellere sendt et signal til regeringen: “I kan godt tro om. Vi vil ikke finde os i at blive fravristet så meget, som vi kun kan finde ved at skære på kernevelfærden! Og det bliver en kamp for jer hver eneste gang i forsøger at vriste penge og selvbestemmelse fra kommunerne.”
Ved at gå med på minusvæksten, har man godt nok kastet aben tilbage til regeringen rent spinmæssigt. Men indholdsmæssigt der bliver forligsparterne een slags stik-i-rend drenge for Lars Løkke. De sikrer, at den minusvækst, han ønsker, den kommer til at ske. Og de gør det lettere for regeringen at detailstyre hvad der skal op- og nedprioriteres i kommunerne.
Besparelserne vil gå hårdt ud over velfærds-områder, der i forvejen er hårdt pressede: Både børn, ældre, mennesker med handicap og andre udsatte grupper har i flere år haft brug for mere og bedre service, ikke mindre. Det samme kan siges om den kollektive trafik, der skal lette mobiliteten og fremkommeligheden. Samtidig vil spareiveren sætte den kommunale organisation under pres og i et unødigt alarmberedskab. Alt dette vil Enhedslisten ikke være med til.
Vi vil ikke tage borgerne og de ansatte som gidsler i et politisk spil. Uanset om det sker for at tækkes regeringen, eller for at miskreditere regeringen.
Det er klart, at Enhedslisten gerne så endnu flere penge til kernevelfærden. Både service og arbejds vilkår halter, og vi havde derfor peget på flere områder, hvor der kunne findes penge. Udover at se mere realistisk på omprioriteringsbidraget, var det blandt andet Normalisering af afdrag på kommunens gæld, brug af de opsparede penge til Marselistunnelen samt større indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag.
Lad mig vende tilbage til fremkommelighed og mobilitet. Der lægges op til at udvide Viborgvej til 45 spor. For 150 mio kr! Det er en ufattelig uklog investering. Hvis man ønsker at fremme mobiliteten i Aarhus, et ønske vi alle deler, så lad os lade være med at spilde pengene på dyre projekter, når de samme penge kunne give langt større effekt ad anden vej. 150 mio kr giver virkelig meget cykelsti! Eller offentlig transport, som ville være til gavn for alle trafikanterne, ikke kun de, der ejer egen bil.
Vi er fuldt ud enige med intentionerne omkring den vederlagsfri fysioterapi. Det ser dog stort set umuligt ud at gennemføre indenfor den utrolig lille økonomiske ramme. Vi har meget svært ved at tro på projektet, hvis der ikke afsættes flere penge.
Og så er vi ikke enige i at løft af byggesagsgebyret bør være en prioritering nu og her.
Derudover er der mange ting i budgetforslaget, som vi har stort sympati for, men måske ikke ville have prioriteret, hvis vi havde været med i udvælgelsesprocessen. Og så er der heldigvis rigtig mange ting, vi er glade for er kommet med, selvom vi selv havde ønsket flere penge afsat til opgaverne. Jeg skal ikke trætte jer med at nævne dem alle.
Vi havde ønsket os et budget med en klar rød (òg grøn) tråd igennem. Vi står med en forlig hvor tråden nærmere er blåsort. Det er ikke et budget, der er godt for byen, og vil vil gøre vores til at få afbødet besparelserne i løbet af året og få aflyst besparelserne for de kommende år, når vi igen skal til budgetforhandlinger om et års tid.
