Hadsk kampagne mod Enhedslistens busreklame

Anonym kampagne forsøger at få Enhedslisten til at fremstå som jødehadere og nazister.

Enhedslistens busreklame, der for tiden kan ses køre rundt i Aarhus, med teksten “Boykot bosættervarer – Anerkend Palæstina,” har fået anynome folk til at iværksætte en hadsk kampagne mod partiet. Sedler med usaglige og usmagelig angreb er hængt op i flere bus-læskure i forskellige steder i Viby og på Harald Jensens Plads.

Pressemeddelelse 16.6.2015. Nikolaj Villumsen

“Det er da helt forrykt, at vi i dagens Danmark skal opleve, at et budskab med kritik af ulovlige israelske bosættelser skal mødes med censur i København og en hadekampagne her i Aarhus. Det bøjer Enhedslisten sig selvfølgelig ikke for, siger Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten i Aarhus.

Enhedslistens busreklame opfordrer til at boykotte varer fra israelske bosættelser på palæstinensisk jord, da disse er ulovlige ifølge international ret. Dette er i øvrigt helt i tråd med en opfordring fra den danske regering og 16 andre EU lande, der i juli 2014 opfordrede deres borgere og virksomheder til ikke at handle med israelske og andre selskaber, der arbejder på besatte palæstinensiske områder.

“Beskyldningerne mod os for at hade jøder og være nazister er ikke bare hadske, de er også helt fejlagtige. Vi er sandelig ikke antisemitter, vi hader ikke jøder, og vi er bestemt ikke nazister. I busreklamen påpeger vi, at de israelske bosættelser er ulovlige, og samtidig støtter vi, at palæstinenserne kan få deres egen stat. Det har intet med jødehad og nazisme at gøre,” siger Nikolaj Villumsen.

Han betegner det samtidig som “sølle”, at de hadske og modbydelige løbesedler er anonyme. Han opfordrer folkene bag dem til at stå frem, således at debatten kan tages i åbenhed.

Bilag Størrelse
Anonym løbeseddel.pdf 371.95 kB