Bevar byens grønne navlestreng

Enhedslisten Aarhus Midtby støtter kravet fra de mange beboere, der vil bevare byens grønne navlestreng fra Brabrandsøen til midtbyen. Et flertal i byrådet vil tillade et dominerende byggeri her, hvor der i følge Kommuneplanen skal være rekreativt og grønt område. Enhedslisten siger i byrådet NEJ til byggeriet.

Sagen er på byrådsmødet onsdag d. 15. april. I den forbindelse vil Enhedslisten Aarhus Midtby gå på gaden og uddele vedhæftede løbeseddel. Med dette vil vi appellere til resten af byrådet: Tænk jer dog om!

Løbeseddel-uddeling 15.4.2015. Enhedslisten Aarhus Midtby

Byråds-flertallet vil tillade et stort byggeri på stenhugger-grunden, på hjørnet af Thorvaldsensgade / Vestergade. Hvis dette sker, ødelægges et unikt kulturmiljø ved å-slyngen – Åen som har født, næret og navngivet vores by.

Rigtigt mange beboere protesterer mod å-vandalismen. Ja ikke underligt, for i Kommuneplanen er grunden udlagt som et rekreativt område.

Fortætning af midtbyen går for vidt, når grønne områder som her gøres til legeplads for grådige investorer. Enhedslisten Aarhus Midtby støtter beboernes krav om at bevare det grønne område. Tænk jer dog om i byrådet!

Bilag Størrelse
Løbeseddel Grøn navlestreng.pdf 836.61 kB