Midtbyen skal have et samlet net af cykelstier

Pressemeddelelse fra  Jette Jensen, byrådsmedlem for og kandidat til byrådet

Enhedslisten fremlægger cykelplan:

Cyklismen er i vækst i Aarhus, og det er godt. Samtidig bliver Aarhus nævnt som et forbillede for andre byer. Men det forpligter, og der er stadig meget at gøre, før Aarhus for alvor kan kalde sig selv for en cykel-by i verdensklasse.

Et kæmpestort problem er det, at midtbyen ikke har et sammenhængende net af cykelstier. Der er alt for mange strækninger, hvor bilerne bestemmer, og hvor man som cyklist ofte er i fare i den tætte trafik.

Sehele cykelplanen:

“Vi er da super glade for, at Aarhus er en cykel-by i udvikling. Men der skal stadigvæk gøres meget, før vi nærmer os verdensklasse. Derfor fremlægger Enhedslisten en cykelplan, hvori det vigtigste er, at få lavet et sammenhængende net af cykelstier i midtbyen. Ja, vi forstår faktisk ikke, hvorfor det ikke er for længst er sket,” siger Jette Jensen, byrådsmedlem og -kandidat for Enhedslisten ved byrådsvalget.

I Enhedslistens cykelplan beskrives det nøje, hvor i midtbyen, der mangler cykelstier til et sammenhængende net, og det vises på et kort. I planen peges der også på meget andet, som er nødvendigt for at forbedre forholdene for cyklister i Aarhus, bl.a. forbedring af de kaotiske forhold for parkering af cykler ved banegården.

For at understrege problemernes alvor og vise, hvor i midtbyen der bør anlægges cykelstier til et sammenhængende net, arrangerer Enhedslisten:

Cykel-demo, tirsdag d. 12. november, på cykel i midtbyen
med start kl. 15.30 fra Enhedslisten, Mindegade 10 bilag 1.

 Enhedslistenscykelplan: Sammenhængende cykelsti-net i Århus Midtby:

1. Cykelsti i begge retninger fra Århus Ø via Nørre Boulevard, Vennelyst, Samsøgade samt øverste del af Grønnegade. (Samsøgades skole)
2. Cykelsti i begge retninger fra Østbanetorv via Mejlgade til Nørrebrogade. Cykelsti videre i Skolegade, Fredensgade, Ny Banegårdsgade, Banegårdsgade hen til Frederiks Allé.
Fra Graven til Nørrebrogade skal lukkes for bilgennemkørsel og parkering (af- og pålæsning tilladt)
3. Cykelsti i begge sider fra Skt. Pauls Kirke via Bruunsgade, Park Allé hen til Sønder Allé.
4. Cykelsti i begge sider fra Spanien via Søndergade til Vester Allé.
5. Cykelsti fra Grønnegade via Klostergade og Graven hen til Mejlgade.
6. Cykelsti via Gl. Munkegade videre af Ny Munkegade ( begge sider) op til Kaserneboulevarden. (Universitetet).
7. Cykelsti i begge sider på Nørre Allé via rundkørsel på Vesterbro Torv ud for Teglværksgade/ Langelandsgade via Vesterbrogade hen til Viborgvej/ Silkeborgvej.
8. Cykelsti i begge sider på Hjortensgade fra Langelandsgade via Vesterbro Torv hen til Vestergade via Vesterallé.
9. Cykelsti i Jægergårdsgade fra Frederiks Allé til Strandvejen.

Bedre faciliteter for cyklister
Parkeringsområdet ved banegården skal forbedres væsentligt.
Mange flere parkeringsplader og gerne med med halvtag over, samt mulighed for at få luft i cyklen.
Bredere cykelstier.

Vilkårene for fodgængere
Vilkårene for fodgængere er også blevet væsentligt forringede efter at lys og andre markeringer er fjernet ved mange fodgængerovergange.
Begrundelsen for at fjerne dem, har været at bilisterne alligevel ikke overholder reglen, men det gør de jo heller ikke ved lysreguleringen og den afskaffer vi jo ikke af den grund.

Væsentligt sikre fodgængerovergange med enten advarselslys eller lysregulering vil have en høj prioritering hos Enhedslisten.
Genetablering af fodgængerovergange de steder, hvor de er blevet nedlagt.
Ny Munkegade/ Tunøgade, Grønnegade/ Grønningen/ Sejrøgade, Nørre Allé – ved Løves Boghandel, Frederiks Allé ved Halls Sti samt en række andre steder.
Ved Grønnegade/ Grønningen/Sejrøgade bør der oprettes lysregulering. Det er simpelthen farligt for skolebørn ( og alle andre) at passere vejen. Det samme gælder Kaserneboulevarden/ Ny Munkegade.

Tiltag, der forbedrer vilkårene for de svagere trafikkanter
1. P-pladser udenfor byen
Der skal oprettes parkeringspladser/ huse udenfor byen. I første omgang ved følgende indkørselsveje: Djursland, Randers, Viborg, Silkeborg, Horsens.
Her skal der hver 10 min. være mulighed for at køre kollektivt ( letbane/ bus)
Parkeringsbillet bruges som busbillet.
Det vil betyde færre bilister i byen og mere afstressede billister, der ikke skal holde i kø og cirkle rundt for at finde en parkeringsplads.

2. Shuttlebusser i midtbyens kerne
For at få mere plads til de svagere trafikanter foreslår Enhedslisten at der indføres shuttlebusser i midtbyens kerne, der kører hver 10. Min..
Eksempelvis kører der op til 90 busser i Nørre Allé p.t. ,hvilket giver helt urimmelige vilkår for alle i trafikken. Væsentlige tiltag som nedsætter antallet af biler/ busser i midtbyen vil have en høj prioritet hos Enhedslisten.

3. Ensretning af gader:
Jægergårdsgade fra Frederiks Allé til Bruunsgade.
En meget stærkt trafikeret gade. Pga. de i forvejen smalle vejbaner + forhindringer, opstår der ofte stor kødannelse. Også når gadens mange butikker skal have vareforsyninger, lammer det trafikken. Store lastbiler, der aflæsser, spærrer i mere eller mindre grad gaden.
Tunøgade fra Ny Munkegade til Grønnegade
Der er trafikkaos af biler, når forældrer afleverer/ henter børn om morgenen/ eftermiddagen ved Elise Schmidts Skole og Samsøgades Skole.

4. Vesterbro Torv:
Der er ofte trafikmæssigt kaos på Vesterbro Torv. P-kælderen er udlejet på en langtidskontrakt, som ikke kan ændres. Med det som forudsætning foreslår vi følgende:
På den ene side af pladsen, Vesterbro Torv (stykket ud for Brugsen), lukkes vejen.
Her kan etableres en overdækket markedsplads, “Hallerne” i Aarhus, hvor man udnytter niveauforskellen mellem P-pladsen midt på torvet og vejen. Samtidig kan der skabes en bedre tværgående forbindelse for fodgængere, idet man kan etablere flere trapper.

For cyklister på Vesterbro Torv er det specielt ubehageligt at komme fra Nørre Allé og ind på Torvet. Derfor foreslår vi, at der etableres en rundkørsel ud for Teglværksgade / Langelandsgade, hvor der er klare regler for, hvem der skal holde tilbage for hvem.

5. Allégaderne skal genbeplantes med træer
Det vil give smukkere gader og gavne miljøet.

6. Sammenhængende bypark mellem Rådhuset og Musikhuset .
Genfremsendelse af vores gamle forslag.