Enhedslistens folketingskandidater i Østjylland er valgt

Enhedslistens Årsmøde har i weekenden genvalgt Nikolaj Villumsen som spidskandidat i Østjyllands storkreds. Søren Egge Rasmussen blev valgt som nr. 2, og som 3. kandidat er valgt Rasmus Vestergaard Madsen. I de seneste meningsmålinger vil det give valg til alle, hvilket glæder Nikolaj Villumsen, som siger:

”Vi er rigtig glade for at blive genvalgt som kandidater, og vil fortsætte arbejdet med at udbrede opbakningen i Østjylland til en mere solidarisk og grøn politik. Forhåbentlig vil Østjylland efter næste valg blive repræsenteret med 3 mandater i Folketinget. Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan.”

Nikolaj Villumsen er 30 år gammel og født og opvokset i Århus. Han har siden 2011 siddet i Folketinget valgt i Sjællands storkreds og er partiets ordfører for EU, beredskab og forsvar.

Søren Egge Rasmussen er 51 år gammel og uddannet økologisk landmand og tømrer. Han er tidligere medlem af Århus byråd og er nu formand for det lokale energiselskab NRGI.
Søren er desuden blevet genvalgt til Enhedslistens hovedbestyrelse.

Rasmus Vestergaard Madsen er 21 år gammel og i gang med at uddanne sig til økologisk landmand. Han er student fra Marselisborg Gymnasium og medlem af bestyrelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole samt bestyrelsesmedlem i 3F-Rymarken. Desuden er Rasmus medlem af SUF, hvor han også tidligere har været ledelsesmedlem.
 
Link:
http://www.b.dk/berlingskebarometer

Foto Nikolaj Villumsen:
http://enhedslisten.dk/files/pressebilleder/nikolaj_villumsen_miljoe_maj…
Foto Søren Egge Rasmussen:
http://aarhus.enhedslisten.dk/sites/default/files/S%C3%B8ren-Egge9090_2.jpg

Foto Rasmus Vestergaard Madsen:
se vedhæftet foto

Kandidaterne kan kontaktes på:
Nikolaj TLF 61 62 09 99 – [email protected]
Søren TLF 22 15 64 72 – [email protected]
Rasmus TLF 26 59 5131 – [email protected]