Kommunalt ansattes ytringsfrihed som borgere i Århus kommune

Følgende 10-dages forespørgsel er sendt til borgmesteren.

På baggrund af artikel i JP Aarhus den 17. april 2013 om fyring af en kommunalt ansat, der som borger har klaget over Socialforvaltningens behandling af en sag, ønskes følgende oplyst:

 

Har den pågældende borger sendt sine klager og sin mailkorrespondance i forbindelse med klagen fra sin private mailadresse eller fra sin arbejdsmail?

Gælder der særlige regler, når borgere, der samtidig er kommunalt ansatte, klager over kommunen?

Er ansatte i Århus kommune begrænset i deres ytringsfrihed som borgere i Århus kommune?

Gælder der særlige procedurer i forbindelse med afsked, når ansatte ikke er medlemmer af en faglig organisation?