Lav klare regler, og spar på kontrol.

Folketinget skal pålægge regeringen at fremsætte forslag til love og forskrifter, der kan gøre det hug- og stikfast, hvad “reelt enlig” og “ægteskabslignende forhold” er.

Af Solveig Munk, Folketingskandidat (EL)

Det foreslår Enhedslisten efter DR´s udsendelser om kommunernes kontrolgrupper.

Kommunerne synes at svæve i en “blodrus”: Jo mere kontrol og pression af borgerne, jo flere penge i kassen.. “Stasimetoder” i kontrolarbejdet for åben skærm. Uklare regler for enlige, gør det muligt. Borgerne er retsløse

Det er på høje tid, at der bliver skabt tilstande, der er et retssamfund værdigt, så enlige modtagere af sociale ydelser, ikke skal leve i frygt og usikkerhed. Øget retssikkerhed for borgeren og ensartet praksis i kommunerne er målet

Ydelser er en ret – til lighed.

Enlige, har ret til flere og højere sociale ydelser, – og fra 2014 højere skattefradrag – end ikke enlige. Det gælder børnetilskud, friplads i daginstitution, boligstøtte, kontanthjælp og pension. En enlig folkepensionist får f.eks. 3.114 kr. mere om måneden i pension end en ikke enlig. Ydelserne omfordeler velfærd og forebygger at børn vokser op i fattigdom.
Borgeren har ret til velfærdsydelserne i kraft af at være enlig.

Retssikkerheden er ikke eksisterende. En borger, der er registreret som enlig , er en borger under mistanke for bedrageri. Ikke af poltiet /anklagemyndigheden, og derfor ikke omfattet af de rettigheder, en mistænkt har i retspleje- og straffelov. Anklagemyndighed er her naboer, medier og – som dommer tillige – kommunen. Samme myndighed, som har pligt til at rådgive om og udbetale ydelserne. Borgeren er uden forsvarer og bevisbyrden er omvendt.

Nej til retsløshed og krydsforhør. Ja til klare regler.

Med den ene hånd vejleder og pålægger kommunen om rettighed til ydelser. Med den anden kontrollerer, dømmer og sanktionerer kommunen – på et usikkert og vaklende retsgrundlag.
En magtudøvelse, der stiller store krav til etik og moral hos de udøvende.

Love, besparelser (på f.eks. hjemmehjælp) og almenmenneskelige behov, får enlige til at indgå i relationer til andre mennesker, herunder til fælles børns anden forældre. Relationer er det som kommunernes kontrolgrupper , med nuværende regler, kan udlægge som “ægteskabslignende forhold” og “fælles husførelse”. Udlægningen kan medføre at ydelserne bliver frataget den enlige.

Klare regler vil spare borgeren for frygt og kommunerne for udgifter til kontrol.
Så hvad venter regeringen på ?