Energirenovering skal igen på finansloven.

Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen efterlyste i læserbrev den 10. september, hvorfor at regeringen vil skrotte planerne om støtte til energirenoveringer, som skal afløse det nuværende håndværkerfradrag i boligjob-ordningen fra nytår. Planen kunne sikre et mere målrettet tilskud. Hvorman ikke fremover kan få tilskud til nyt køkken og spabade, men hvor det statslige skattefradrag var betinget af at der blev udført boligforbedringer, som nedsætter energiforbruget. Den foreslåede ordning kan få stor betydning i udkants Danmark og medføre udskiftninger af oliefyr, som erstattes af solfangere og varmepumper. At ændre støtteordningen fra at være udelukkende baseret på arbejdslønsfradrag til også at omfatte materialer synes jeg er godt og kan også have stor beskæftigelsesmæssig effekt og samtidig en stor effekt for at nedbringe CO2-udslippet.

I slutningen af april var de nye vilkår i aftalen om energirenovering til høring hos Enhedslisten. Udmøntningen var godt beskrevet og Enhedslisten forslag om ændringer og forbedringer af forslaget kan umuligt have været en bariære for at lave de endelige vilkår for at fastlægge vilkår for energirenoveringer i 2013. Hvorfor har regeringen ikke fremlagt det konkrete forslag – men i stedet sparet det ud af deres finanslovsforslag? Regeringen har utallige muligheder for at føre en mere grøn politik sammen med Enhedslisten. Også den kommende finanslov kan prioritere bæredygtighed, mere økologi, mere natur og færre svin i landbruget, sikring af grundvandet m.m. Mange tiltag kan skabe de grønne jobs som også er nødvendige for at redde de mennesker som fra nytår mister deres dagpenge. Men det er at putte gift i kaffen til forhandlingerne, hvis klare grønne fremskridt fra sidste års finanslovsaftale skal med i to finanslovsaftaler før det bliver til virkelighed.

Søren Egge Rasmussen Folketingskandidat for Enhedslisten