Fattigdomsgrænse i Århus

Af Jens Deibjerg Hassing

Byrådet har netop vedtaget en indikator for fattigdommen i kommunen. Desværre er det endt med en model, der mod hensigten tilslører den fattigdom, som eksisterer i kommunen.

Enhedslisten har ellers været engageret i samarbejdet om at lave en århusiansk fattigdomsgrænse, sammen med S, SF og de radikale. Ideen med at fastsætte en fattigdomsgrænse er, at måle og synliggøre fattigdommen i kommunen.

  • Vi ønskede et redskab, som kunne hjælpe os til at fastslå problemets omfang. Dermed ville vi have et meget bedre udgangspunkt for at lave en målrettet indsats mod de særligt ramte grupper, fortæller Enhedslistens byrådsmedlem Jette Jensen:
  • Modellen skal kun anvendes indtil regeringen, som lovet, har indført en officiel dansk fattigdomsgrænse. Desværre er den midlertidige model ikke særligt anvendelig.

Århus-indikatorer holder ikke
Fattigdomsgrænsen tager udgangspunkt i OECD’s 50 % grænse. Men i det forslag, som er kommet fra S og SF, måler man ikke kun på den disponible indkomst, som OECD gør det. Man medtager samtidig en række forskellige subsidier, såsom de besparelser, man eventuelt kan få gennem boligstøtte eller fripladser.

  • De forskellige subsidier siger i bund og grund ikke noget om, hvor mange penge forskellige grupper har til rådighed. Når der ikke er tale om penge, som borgeren selv kan disponere over, så bør de ikke medregnes i indkomsten, siger Jette Jensen.
  • Et helt absurd eksempel er, at man på baggrund af beregningen vil forvente, at borgere med ejerboliger er fattigere end borgere i lejeboliger, fordi den sidste gruppe eventuelt har adgang til boligstøtte.

Modellen tilslører fattigdommen
Når man anvender Århus-indikatorerne med OECD’s 50 %-grænse, så viser de umiddelbare beregninger, at der ikke er megen fattigdom i Århus. Dette er et ganske andet resultat end statens undersøgelser, som senest i 2009 viste, at der var 6 % af den danske befolkning lå under OECD’s fattigdomsgrænse.

  • Det er et meget stort problem, at modellen i sin udformning er med til at afvise, at der eksisterer fattigdom, udtaler Solveig Munk, socialrådgiver og folketingskandidat for Enhedslisten:
  • S og SF’s grænse placerer en enlig mor på kontanthjælp langt over fattigdomsgrænsen. Det er ikke et billede som stemmer overens med det, jeg oplever i mit virke som socialrådgiver.

Enhedslisten har foreslået, at man ikke medregner de forskellige subsidier i beregningen. Dette stemmer overens med de redskaber, som 7 organisationer – herunder LO og Dansk Socialrådgiverforening – anbefaler til formålet.

  • S og SF’s model risikerer, at gøre mere skade end gavn. Intentionen virker til at være, at negligere eksistensen af fattigdom i Århus. Det duer simpelthen ikke, og vi er nødt til at anvende en internationalt anerkendt grænse, udtaler Solveig Munk, og tilføjer:
  • Det er samtidig dybt pinligt, at man samtidig besmykker sig med OECD-navnet i sin opgørelse. Det er at pynte sig med lånte fjer, fordi realiteten er, at Århus-indikatorerne ikke er sammenlignelige med OECD-opgørelser.