MILJØ: Ønsket fra flere partier og organisationer er et bredt politisk energiforlig. Men der er mest brug for, at det bliver et folkeligt funderet energipolitisk forlig, hvor løsningerne i høj grad er baseret på aktiv deltagelse fra borgere, virksomheder, andelsejede energiselskaber, kommuner og foreninger. Det vil kunne sikre langt større energibesparelser end i regeringens udspil og dermed reducere omkostningerne ved en ambitiøs energipolitik. Vi har brug for de store investeringer, som skal besluttes politisk men løsningerne skal gennemføres med aktiv deltagelse af alle dele af samfundet. Vi skal gøre energiløsninger og klimaløsninger til en fælles opgave.
Styrbart energiforbrug.
Udfordringen med at tilpasse energiforbruget til den øgede mængde el fra vedvarende energi skal løses ved at prioritere et intelligent elnet, hvor alle kan bidrage til løsningerne. Der bør i lovgivningen sikres at alle elforbrugere får installeret elektroniske elmåler, og at alle forbrugere sikres differentierede elpriser hen over døgnet. Indtil nu har kun de store virksomheder haft fordel af differentierede elpriser, og dermed fået lavere priser i forhold til forbrugere med et lille forbrug. De forbrugerejede energiselskaber er i fuld gang med at udskifte målerne i det meste af landet. Men det er nødvendigt at opbygge et styrbart elforbrug, hvor også Storkøbenhavn er med. Derfor skal alle netselskaber, og dermed også DONG, pålægges at skifte alle målere i løbet af få år. De nye målere kan gøre elforbruget mere styrbart og mere synligt for den enkelte forbruger og dermed medvirke til at fremme energibesparelser. Den strøm vi ikke bruger er den grønneste. Uanset hvilken energiforsyning vi vælger og udvikler er det aller vigtigste fortsat at reducere energiforbruget. Potentialet for energibesparelser til varme og el ved at renovere den eksisterende bygningsmasse er enorm. Den teknologiske udvikling skal bruges til at udvikle produkter med lavere elforbrug. LED belysning er i rivende udvikling og bør i løbet af få år anvendes i al belysning i det offentlige rum. En målrettet indsats bør kunne halvere elforbruget og dermed gøre det lettere at dække med vedvarende energi.
Lokale vindmøller.
Vindmøller på land er mange steder blevet et lokalt hadeobjekt, blandt andet fordi mølleudbygningen ikke længere bygges af lokale vindmøllelaug, men derimod hovedsageligt er styret af store investorer uden lokal forankring. Regeringen vil øge antallet af landmøller, men mangler at have løsninger til, hvordan den lokale opbakning sikres. Flere kystnære vindmølleprojekter står og tripper i vandkanten for at komme videre og har den styrke at de er funderet i andelsejede energiselskaber, vindmøllelaug, kommuner og lokalt erhvervsliv. København arbejder for at blive CO2-neutral hovedstad og vil realisere vindmølleudbygning med en låneramme på 5,5 milliarder. Sønderborg og Aarhus arbejder også for lokale CO2-reduktioner og er også langt fremme i planlægningen af kystnære havvindmøller. Et kig på verdenskortet over kystnære byer og vurdering af den goodwill, der f.eks. er omkring havvindmøllerne ved Middelgrunden ved København, gør det oplagt at vælge denne type synlige havvindmøller til opførelse overalt i verden. I Danmark mangler vi økonomiske rammer som kan fremme de planlagte projekter. Energiforliget bør skrue op for ambitionerne og sikre at mindst 600 MW kystnære vindmøller opføres inden Krigers Flak havvindmøllepark realiseres. Der er ingen grund til at vente til 2017 med den største udbygning, vi er klar til at gå i gang med vores vindmøller og de kystnære vindmøller har lokal opbakning.
Solceller
Solcelleudbygningen har stået i stampe i Danmark i mange år. Med de nuværende regler giver opsætning af solceller på private boliger og boligforeninger en rimelig forrentning. Interessen for anlæg er stærkt stigende, men der mangler politisk visionære rammer, der kan fremme at solcellelaug kan opføre større anlæg. Det er oplagt at udnytte eksisterende sydvendte tagflader i landbrug, industribygninger og institutioner. Gode designløsninger skal videreudvikles så udbredelsen af solpaneler ikke skæmmer bygninger. Solen giver ligeså megen energi i Danmark som i det sydlige Tyskland, så vi har forudsætningerne for at satse på solenergi og få solceller udbredt i lige så høj grad som syd for grænsen. Den udvikling kommer ikke af sig selv, men skal fremmes af en ny energipolitisk aftale, som hurtigere kan bidrage til at løse klimaproblemerne og skabe en bæredygtig udvikling med en energiforsyning med 100 % vedvarende energi.
Samarbejde om løsningerne
I årtier har de danske energiselskaber, der hovedsagligt er andelsejede, levet en stille tilværelse og sikret en meget stabil elforsyning i Danmark. Høj forsyningssikkerhed, stabil daglig drift og store fælles investeringer i energiforsyningen fra kulkraftværker prægede elforsyningen frem til år 2000.
De seneste 10 år har de samme selskaber, ejet og styret af elforbrugerne, været med i en omstilling, hvor fiberinvesteringer, udskiftning af elmålere, fokus på energibesparelser og ikke mindst deltagelse i planlægningen af fremtidens vedvarende energiløsninger er kommet på dagsordenen
Regeringens oplæg til energistrategi hedder “vores energi”. Hvis et energiforlig skal blive til “vores energiforlig” kræver det en stærk folkelig forankring, som kan sikre, at der sker store fremskridt. I regeringens oplæg er der tegnet mange kurver, hvor målene lige nås på målstregen. Vi kan, ved at sikre at flere bidrager til løsningerne, få kurverne til at knække hurtigere, og nå målene i god tid. Det kan sikre en langt større miljøeffekt og sikre at vi bruge mindre af vores energi.
Læserbrev af Søren Egge Rasmussen
Bestyrelsesformand NRGi amba og HÅB (Havvind Århus Bugt)
