Race, hudfarve, tro og etnisk oprindelse har betydning for hvor værdigt århusianere behandles af andre borgere, naboer, kollegaer, arbejdsgivere, embedsmænd og politikere. Det konkluderer jeg ud fra kontakt med borgere på bl.a. valgarrangementer op til byrådsvalget.
Det berører mig dybt, at høre borgere fortælle om personlige oplevelser med diskrimination og / eller racisme, og de følelser af frygt, afmagt og vrede, det udløser.
I Århus kommunes målsætning for integration står flg. at læse: ” Etniske minoriteter skal have reelt samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere”
Danmark har indgået aftaler med andre lande om ligestilling og ligebehandling. Der er af Folketinget vedtaget ligestillings- og ligebehandlingslove indenfor en lang række områder. Mest omfattende på arbejdsmarkedsområdet. Ligebehandlingsnævnet har til opgave at påtale, når lovene ikke bliver overholdt. I særlige tilfælde også at træffe afgørelse om en økonomisk godtgørelse til den forurettede. Nævnet kan tage sager op på egen foranledning eller ved klager fra borgere.
Klagemuligheden er der ikke mange, der kender til.
Enhedslisten vil have oprettet et kommunalt Antidiskriminationscenter. Centeret skal have til opgave at rådgive enkeltpersoner såvel som institutioner samt bistå i og rejse sager. Centeret skal indsamle dokumentation, synliggøre, italesætte og aktivt bekæmpe diskrimination / racisme og hate crimes. Det gælder direkte, indirekte og institutionel diskrimination, både hændelser omfattet af lovgivningen, og hændelser, som ikke er.
Kan det nye byråd komme udenom at oprette et Antidiskriminationscenter, hvis Århus vil kaldes en by for alle – uanset hudfarve ?
