Århus Kommune skal kendes på sine rødder

Læserbrev: Kommuneplan 2009 udnævner boligområdet ved krydset Kildegårdsvej og Gammel Horsensvej til en landsby og samtidig navngives landsbyen Kildegårdsvej. Dette gøres af praktiske grunde uden noget historisk belæg. Jeg vil her give et sådant historisk belæg for at kalde området Bryggervangen.

I Århus har vi noget af det bedste drikkevand i Danmark. Sådan har det ikke altid været, og sådan bliver det måske heller ikke ved med at være, hvis vi ikke tænker os godt om når vi byplanlægger i fremtiden.
“Livet skal leves forlæns og forstås baglæns” sagde Søren Kierkegaard. I Århus bruger vi udtrykket rødder når vi skal forstå vores fortid.
Problemerne med drikkevandet gav sig udtryk i en stor ølproduktion. Det betød mange bryggerier i byerne, således også i Århus, især i industrisamfundets barndom. Som bekendt blev et af disse bryggerier i slutningen af 1800-tallet rigtig stort, nemlig Ceres. Selvom ølproduktionen er væk, er det ikke i forbindelse med den forestående kommuneplan, at der skal tages stilling til, hvad bygningerne og grunden skal bruges til.
Men udover den store ølgigant har byen været spækket med små bryghuse, og der er blevet brygget øl i mange baggårde. På landet var enhver gård udstyret med et bryggers, og i enkelte lokalområder var der også et bryggeri. Det var ikke den stærke pilsnerøl, der blev brygget, men den næsten alkoholfri sorte øl, der naturligt nok gik under navnet hvidtøl.
I den sydlige del af Århus Kommune har der kun været ét bryggeri, nemlig Ravnholt Bryggeri. Bryggeriet lå ikke, som man skulle tro, i Ravnholt, men det blev placeret på landevejen mellem Tingskoven og Tiset Kirke. Området benævnes i forslag til kommuneplan som Kildegårdsvej. Dermed bliver det det eneste landsbysamfund, der ikke har sit eget navn, men blot er opkaldt efter en vej.
Ravnholt Bryggeri blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet som et maltgøreri, altså en lille fabrik, hvor man omdannede byg til den malt, der bruges til ølproduktion. Øllet blev brygget på de omkringliggende gårde og husmandsbrug, men kort efter århundredeskiftet begyndte maltgøreriet selv at brygge øl. Produktionen stoppede først i 1963.
Øllet kunne købes på små ankre og på store og små flasker. Nogle hentede selv deres øl på bryggeriet, andre fik det leveret, og det berettes, at øllet er blevet leveret også uden for sognet, helt til Holme Bjerge er der blevet leveret øl fra Ravnholt Bryggeri.
I det tidsrum skabtes et lille kvarter med egen købmand osv., nemlig det lille kvarter, som vi med kommuneplanen udnævner til en landsby. Med denne udvikling sætter industrisamfundet også sine spor i en moderne opfattelse af hvad en landsby er. Når man studerer navnene på de mange landsbyer, der er i Århus Kommune, så har de alle rod i en struktur, der er skabt i perioden fra jernalderen til før landbrugreformen.
I de år, dette bykvarter er blevet skabt og har fungeret, har befolkningen kaldt kvarteret Bryggervangen.
Jeg synes, at Århus Kommune skal kende og kendes på sine rødder, og derfor bør dette kvarter/denne landsby også fortsat kaldes Bryggervangen.

Keld Hvalsø Nedergaard
Formand for Teknisk udvalg
Byrådsmedlem Enhedslisten.  

Læserbrevet har været bragt i JP Århus