Bedre fysiske rammer til Fjordsgades skole

Pressemeddelelse: Enhedslisten er med i den netop indgåede aftale mellem Århus byråds partier om principperne for en ny midtbyskole. På den baggrund udtaler Jette Jensen, Enhedslisten:

“For Enhedslisten er det væsentligt, at principperne slår fast, at N.J. Fjordsgades skole i fremtiden vil få væsentligt bedre fysiske rammer uden at der derfor nødvendigvis er tale om at bygge en mammut-skole.

Desuden er det for Enhedslisten vigtigt at være med i en aftale, der planlægger med en energimæssigt bæredygtig midtbyskole, der samtidig skal være fleksibel og robust overfor den fremtidige pædagogiske udvikling.”

For yderligere kommentarer kontakt:

Jette Jensen 8620 1894 eller 2613 4253
Jette Jensen er kandidat til Århus byråd for Enhedslisten, pt. 1. suppleant til Århus byråd for Enhedslisten.