Pressemeddelelse: På vegne af Enhedslisten i Århus byråd, har Keld Hvalsø Nedergaard sendt en klage over Århus Kommune til ligebehandlingsnævnet: Den anvendte sprogtest er diskriminerende i forhold til etnisk baggrund og race, da den generelt har som konsekvens, at to-sprogede børn udelukkes fra deres nærmeste distriktsskole, og fra frit skolevalg.
Overtræder lov om ligebehandling
Udelukkelsen af børnene er en overtrædelse af Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 3, som lyder: :”Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.”
Endvidere er der i denne klage dokumenteret omstændigheder, som jf. Lov om etnisk ligebehandling § 7 som “giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling”. Det påhviler her jf. § 7 så “modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat”.
Enhedslisten har anmodet Klagekomiteen om at forholde sig til både § 3 og 7.
Kun 19 % består sprogtesten
Seneste tal fra Århus Kommune viser, at kun 19 % af børnene består sprogtesten (se Jyllandsposten d. 14. maj 2009). I 2006 var det 33,7 % som bestod, i 2007 28%, i 2008 25,5 %. Dvs. en udvikling som giver anledning til en kraftig mistanke om, at testen er så svær at bestå, at den fungerer som et effektivt sorteringsredskab, som målrettet sorterer de to-sprogede børn væk fra deres distriktsskole. En skole hvor de ofte har både søskende og legekammerater. Dvs. at testen er indrettet, så den målrettet gør det særdeles vanskeligt for to-sprogede at bestå.
Den anvendte sprogtestning bygger på en antagelse om, at når et barn er to-sproget, så er der mistanke om, at barnet ikke er tilstrækkeligt kompetent. Dette er imidlertid en antagelse som er i modstrid med forskning på området, som siger at børn, som er gode til deres modersmål…også er bedre i stand til at lære et andet sprog, dvs. i denne sammenhæng det danske sprog.
Der er endvidere ikke sagligt eller videnskabeligt belæg for at sige, at to-sprogede børn skulle have særlig vanskeligt ved at påbegynde skolegang. Det er nærmere sociale og familiemæssige faktorer som er afgørende for om et barn vil få en god skolestart og være i stand til at følge med i undervisningen. Keld Hvalsø udtaler: Når sproget dansk er valgt som parameter for en tvangsspredning, er det fordi det er det eneste kriterium, hvor ikke også danske børn vil blive ramt. Over 80 procent af de testede børn er ramt. Det handler ikke om en generel evne til at kommunikere, men kun evnen til at gøre det på dansk, hvilket får mange af de forældre, der har muligheden, til at vælge en privatskole, hvis der er risiko for at deres børn udsættes for diskrimination.”
Erfaringer fra Sverige og Norge
Børn og Unge-udvalget var i sidste uge på studietur til Rinkabyskolan i Sverige, hvor fokus var på kommunikation, ikke kun svensk kommunikation, men alle former for kommunikation, på mange sprog. Samme fokus viste erfaringerne i daginstitutionerne i Oslo, som også blev besøgt på udvalgsturen. “I Sverige og Norge arbejder man bevidst med børns evner, med udgangspunkt i hvor børn er. I Århus er udgangspunktet børns mangler, og så flytter man børn væk fra de kendte miljøer, i håb om at det giver positive integrationsresultater. Jeg får mindelser om noget, der foregik i Texas med de sorte eller i Australien med the Aboriginals, og jeg gyser ved tanken,” slutter Keld Hvalsø.
Enhedslisten har også bedt om aktindsigt i forhold til det materiale, der benyttes i forbindelse med sprogtesten.
For yderlige kommentar: Keld 28245824.
