Undersøgelsen om sprogtestning og tvangsspredning af århusianske folkeskoleelever med sprogvanskeligheder får Louise Gade til at drage konklussioner, der er rent politiske, og på ingen måde videnskabelige.
Kritikken kommer fra Enhedslistens Keld Hvalsø Nedergaard, efter at Louise Gade har haft fri adgang til medierne, uden der er stillet kritiske spørgsmål til undersøgelsen og den resultater.
“Undersøgelsen siger intet som helst om årsagerne til de målte resultater. Den siger altså intet om effekten af tvangsforflytningerne. Den siger højst noget om hvilke tidligere testede elever, der har udviklet sig, og hvilke der ikke har, men ikke om hvorfor og ej heller hvorledes sammenlignelige elever ville have udviklet sig uden flytning, eller hvordan danske elever udvikler sig. Undersøgelsen skal, som jeg ser det, udelukkende legalisere den politiske beslutning om “bussing” og lukning af skoler,” udtaler Keld Hvalsø Nedergaard.
Enhedslisten er på vej med en forespørgsel til rådmanden, så vi kan få lejlighed til at nuancere undersøgelsens resutater, ved f.eks. at få svar på følgende spørgsmål: “Hvordan kan man være sikker på, at årsagen til de målte resultater er tvangsforflytningerne?” og “Hvilke tanker gør rådmanden sig om de børn, der ikke går frem som de øvrige børn, og at disse børn især kommer fra Nordgårdsskolen? Var det ikke netop disse børn, der skulle have gavn af ordningen?”
“Der er absolut intet belæg for i den refererede undersøgelse at konkludere, at tvangsforflytning af børn og lukning af Nordgårdsskolen betyder større eller mindere sprogfremgang, end hvis de ikke var blevet forflytttet. At påstå det er politiske udtalelser og ikke videnskab. Der er heller ikke belæg for at sige at andre tiltag end tvang og flytning ikke ville give den samme fremgang,” siger Keld Hvalsø, der glæder sig til, at Børn og Unge udvalget skal til Sverige og besøge Rynkabyskolan, der har haft kæmpe succes på en skole med udelukkende “Tosprogede”.
Det er kun den liberalistiske tænketank CEPOS, der har kritik af undersøgelsen: Der er intet sammenligningsgrundlag i undersøgelsen, og den siger derfor intet som helst om årsagerne til såvel sproglig frem- som tilbagegang. Man kan ikke udlede, at den testede sprogfrem- /tilbagegang ikke også ville have fundet sted, hvis børnene havde gået på distriktsskolen, eller selv havde valgt en anden skole, end den de er blevet tvunget på, eller havde modtaget specialundervisning på distriktsskolen. Det faktum, at børnene har modtaget undervisning i et halvt år, skulle vel gerne i sig selv have en effekt, uanset hvor de bliver undervist. Eller er danskundervisning nu noget, der alene foregår i skolegården?
Vi vil foreslå rådmanden, at de ekstraudgifter, der anvendes på at køre børnene fra den ene ende af byen til den anden ende af byen i skoleåret 2009/10, i stedet anvendes til specialundervisning i form af særlig sprogstøtte af de samme elever på distriktsskolen eller på en af forældrene selvvalgt skole. Derefter kunne man lave samme undersøgelse på disse nye elever og sammenligne med den netop afsluttede undersøgelse og se om resultaterne adskiller eller ligner. Det ville da være langt mere interessant.
“Kommunen har forsøgt at flytte familierne (frivilligt) – hvor børnene der “busses” kommer fra – til området hvor tvangsskolen ligger, ved at give dem fortrinsret til almene boliger i området, hvilket vi synes er prisværdigt, men ingen har taget imod muligheden bl.a. fordi de tilbudte boliger har været for dyre, til at familierne har kunnet betale dem. Derfor vil vi også gerne vide om venstre og Louise Gade vil være med til at sikre billige boligere alle steder i kommunene?”
“At mange af børnene ikke meldes i SFO forklares med manglende økonomi, og det overvejes derfor at stille fripladser til rådighed for disse familier. Det vil jeg bestemt støtte, men sådan at fripladsen også skal gælde til distriktsskolens SFO, hvis forældre og børn ønsker denne af hensyn til børnenes sociale tilknytning til kammerater i distriktet,” slutter Keld Hvalsø Nedergaard.
Yderlige oplysninger kan skaffes på TLF: 28245824
