Vi har modtaget knap 350 høringssvar. Langt de fleste negative. Og det giver god mening. For de her besparelser vil ramme rigtig mange borgere rigtig hårdt. Hvad værre er, så vil de ramme svage grupper rigtig hårdt. Vi snakker børn, handikappede og ældre uden andre muligheder.
Tale ved debatten om udmøntning af spare-forliget i Aarhus Byråd d. 20.1.2016, Maria Sloth, Enhedslistens ordfører
Men det næsten aller værste er, at de her besparelser jo overhovedet ikke er nødvendige. Det har vi redegjort for et utal af gange, så meget, at der ikke kan være nogen her i salen, der ikke har hørt det.Man vælger altså alligevel at tage mulighed for livsudfoldelse fra en række svage borgere, som i flere tilfælde ikke har andre muligheder. Bare fordi man kan. Uden det på nogen måde er nødvendigt.
Det er en vildt fræk måde at føre politik på. Og jeg kan kun opfordre til at tage en pause, genåbne forliget og fjerne det store sparekrav. Et sparekrav, der ikke alene kan tørres af på regeringen og dansk Folkeparti på Christiansborg. Men som et flertal her i byrådet er gået med til at lave langt større end nødvendigt.
Det er besparelser, der rammer rigtige levende mennesker. Hvis man ikke kan læse det af forslagene, kan man i hvert fald se det på det enorme antal negative høringssvar, der er kommet, på underskriftsindsamlingerne og på den store interesse der er for mødet i dag.
Men det er også besparelser, der går stik imod de politiske visioner et bredt flertal ellers har bakket op om.
Det er ødelæggende for den tidlige indsats, vi allesammen er enige om er enorm vigtig. Ikke bare her i salen, men også blandt forskere, professionelle og forældre.
Det er ødelæggende for visionen om at så mange som muligt skal føle sig som medborgere og let kunne engagere sig, melde sig ind i et fællesskab og tage del i udviklingen af byen. Det er ødelæggende for de visioner om lighed i sundhed, som vi har brugt timer på at drøfte så sent som lige inden aftensmaden.
Der er så mange ting at kritisere i spareplanerne, at jeg ikke har tid til at nævne dem alle sammen. Jeg vil nøjes med at nævne de aller værste.
– Tidlig børnehavestart, som åbenbart er det nye ord for normeringsforringelser. Ja, konsekvensen er i hvert fald færre pædagoger pr barn, og end mere krævende børnegruppe; selv for de helt små.
STU på Lyngå rammes på kvaliteten. Vel at mærke for en gruppe af borgere, der ofte ikke har andre muligheder eller steder at gå hen.
Legeland og legestuen lukkes. Det er altså her at de børn vi ikke ser i daginstitutionerne får mulighed for at udvikle sig, møde andre jævnaldrende og nedbryde kulturbarrierer,
Hjemmepleje skal fremover møde direkte ud ved borgerne. Det kan være livstruende, hvis relevante oplysninger ikke bliver givet videre. Det er rystende at DF og resten af byrådet her lader de ældre i stikken.
Dansk Blindesamfund, må lukke deres café. Vel vidende hvor meget faste rammer betyder for blinde og svagtseende.
Dårligere hjælp til at vænne sig af med misbrug, som vi ved er ødelæggende ikke bare for den enkelte misbruger, men for hele familien inklusiv børnene.
Og det er som sagt kun et lille udsnit.
Men det fremgår tydeligt af listen, at det altså er de svageste, der må holde for. De, som ikke har andre muligheder bliver ladt i stikken. For hvad?
For at Venstre kan give afgiftslettelser på luxusbiler, Socialdemokraterne kan dele gaver ud inden næste valg og DF kan få værdighedsmilliard, som jo så heldigvis her i byen kommer til at blive delt ud til de, der trænger mest, og ikke dem, som christiansborg har mest lyst til at promovere sig overfor.
Der er flere partier, der har forsøgt at sende aben videre til regeringen. Det påstås at der skal findes denne mængde penge til omprioriteringsbidraget. Men det er at tale imod bedre vidende.
Vi pegede på det allerede da budgetforliget blev forhandlet på plads, vi har peget på det siden og vi peger gerne på det igen:
Det er langtfra givet at Aarhus får behov for at aflevere så mange penge. Martin Damm, KLs formand, har været meget tydelig omkring at der ikke nikkes ja til en lignende aftale igen. Det skal vi bakke op om og i stedet for at ignorere det, skal vi hjælpe med at ligge yderligere pres på KL for at holde dem fast på den udmelding.
De andre store kommuner har da heller ikke tolket konsekvenserne af omprioriteringsbidraget ligeså sortsynet som Aarhus har.
De har budgetteret med at få det hele eller store dele af omprioriteringsbidraget tilbage.
I Odense har de valgt at hæve skatten for at afbøde besparelserne.
Det er jeg godt klar over ikke er populært her i byen. Men det er altså bedre end at tørre hele besparelsen af på de svageste grupper.
Vi har også peget på talrige andre indtægtsmulighederfor kommunen: droppe marselistunel-projektet; normalisering af gældsafviklingen, hæve grundskyld og dækningsafgift.
Der er masser af alternativer til besparelserne.
Det er et politisk valg at sparekravet er så stort, at vi må ud i reelle serviceforringelser. Det er et politisk valg om man nu siger ja eller nej til at spare på børn, ældre, handikappede og gå imod de visioner, vi ellers er enige om for byen.
For os at se er valget såre simpelt.
Det kan kun blive et rungende nej!
